Bioscience kapitel 5, 7 og 9
🇩🇰
In Danish
In Danish
Practice Known Questions
Stay up to date with your due questions
Complete 5 questions to enable practice
Exams
Exam: Test your skills
Test your skills in exam mode
Learn New Questions
Manual Mode [BETA]
The course owner has not enabled manual mode
Specific modes
Learn with flashcards
Listening & SpellingSpelling: Type what you hear
multiple choiceMultiple choice mode
SpeakingAnswer with voice
Speaking & ListeningPractice pronunciation
TypingTyping only mode
Bioscience kapitel 5, 7 og 9 - Leaderboard
Bioscience kapitel 5, 7 og 9 - Details
Levels:
Questions:
110 questions
| 🇩🇰 | 🇩🇰 |
| Selektiv permeabilitet | Substanser der kan/må krydse over membraner |
| Flydende mosaik model | Den flydende mosaikmodel forklarer forskellige observationer vedrørende strukturen af funktionelle cellemembraner. I henhold til denne biologiske model er der et lipid-dobbeltlag, hvori proteinmolekyler er indlejret. Lipid-dobbeltlaget giver fluiditet og elasticitet til membranen. |
| Membraner | Primært opbygget af lipider og proteiner. Her er fosfolipid vigtig. Fungerer bedst hvis de er tilpas flydende, når den bliver fast, er den permanent forandret, hvor de enzymatiske proteiner kan blive inaktive |
| Amfipatisk | Amfipatisk molekyle, har både en hydrofobisk(vand-hadende) og hydrofilisk(vand-elskende) region. |
| Umættet hydrocarbons | Fordi der er knæk i halen, hvor dobbeltbindingerne sidder er den ikke pakket ligeså godt derfor er den mere flydende Fx fisk der lever i kulde, har mange umættede hydrocarbons, for så forbliver membranen flydende |
| Integreret proteiner | Penetrerer det hydrofobiske interior af det dobbelte lipidlag. Typisk transmembrane proteiner, der findes tæt ved membranen. Har mindst en streng upolære aminosyrer (20-30) |
| Periferale proteiner | Er ikke en del af det dobbelte lipidlag. De er løst bundet til ydresiden af membranen. Nogle er hæftet fast til cytoskelettet eller materiale ude fra cellen |
| Transport af membran proteiner | To typer: 1. kanalprotein - Et protein kan have en hydrofilisk kanal gennem membranen, der passer til hvad der skal transporteres 2. bærer-protein - Proteiner transporterer molekyler fra en side til en anden ved at ændre på formen, der kan blive hydrolyseret ATP som energikilde så transporten kan foregå |
| Enzymatisk aktivitet | Et membranprotein/receptor kan have et bindede site, hvis form passer til den kemiske messengers form (fx hormon). Messenger kan resultere i at proteinet ændrer form, således den kan komme ind i cellen |
| Celle-celle genkendelse | Glykoproteiner kan fungere som identifikationsmarkører, der opfanges/genkendes af membranproteiner fra andre celler |
| Intracellulær sammensætninger | Membranproteiner fra tilhørende celler kan sættes sammen via forskellige bindinger fx gap og tight junctions |
| Glykolipider | Membran kulhydrater der er kovalent bundet til lipid – er ofte korte kæder med sidekæder, typisk mindre end 15 sukkerenheder |
| Glykoproteiner | Membran kulhydrater der er kovalent bundet til proteiner – er ofte korte kæder med sidekæder, typisk mindre end 15 sukkerenheder – ses oftere end glykolipider |
| Transport proteiner | /kanalproteiner Nogle ioner og polære molekyler har brug for transport protein for at penetrere en membran. Har en hydrofilisk kanal, hvor fx vand faciliteres af proteinet aquaporins, derudover findes der også bære-proteiner (carrier) |
| Aquaporins | Et protein der faciliterer vand, så det kan diffundere over membraner Har 4 identiske polypeptid subunits |
| Bærer proteiner (carrier proteins) | Transport protein, holder fast i det polære molekyle og ændrer deres form således de kan diffunderes |
| Kanalproteiner | Kaldes også ionkanaler, vogtede kanaler der åbner og lukker ved stimuli (fx elektriske, kemiske) |
| Hydrocarbons | Fx CO2, O2 er hydrofobe og kan derfor nemt penetrere dobbeltmembranen uden transport proteiner |
| Termisk energi | Energi skabt af konstant bevægelse. Resulterer i diffusion --> partikler bliver spredt ud således der er i ligevægt |
| Koncentrations gradient | Området hvor densiteten af en substans øges eller mindskes --> derved spredes partiklerne så ligevægt opstår |
| Passiv transport | Diffusion af en substans over en membran, kræver ingen energi |
| Osmose | Transport af vand over membran, fra høj koncentration over til lav koncentration |
| Tonicitet | Evnen fra den omkringliggende væske til at få en celle til miste eller øge vand |
| Isotonisk | En animalsk celle der er nedsænket i det samme miljø som en anden celle |
| Isotinisk miljø | Volumen af en animalsk celle er stabil, fordi vand vil diffundere mellem celler i samme hastighed, da miljøet er ens |
| Hypertonisk miljø | Cellen der er tilføjet i miljøet, vil miste vand, skrumpe og muligvis dø. Dette skyldes at væsken ikke kan penetreres. Sker fx ved øgelse af saltindholdet. |
| Hypotonisk miljø | Cellen der er tilføjet til miljøet, vil indtage for meget vand end der kommer ud. |
| Tugor pres | Når en plantecelle bliver udsat for meget vand, udvides cellen og udsættes for dette. Der sker en større vandoptagelse |
| Turgid | Når en plante bliver udsat for tugor pres og derfor bliver meget fast – hypotonisk og favorabelt |
| Flaccid | Hvis en plantecelle er isotonisk – altså hvor vand distribueres ligeligt og der er ligevægt – halter planten |
| Plasmolyse | Hvis opløsningen er hypertonisk og planten derfor ikke kan optage vand, begynder den også at halte |
| Faciliteret transport | Transport vha. transportprotein – bærerproteiner eller ionkanalproteiner, passiv transport fordi det er nedad gående a gradienten |
| Aktiv transport | Tvinger molekyler igennem og mod koncentrationsgradienten. Er ALLE bæreproteiner, fx Natrium-kalium-pumpen |
| Natrium-kalium pumpen | Der udveksles Na+ med K+ over cellemembranen i dyreceller. Der kommer 3 Na+ ud af cellen og 2 K+ ind i cellen hver gang. ATP hydrolyseres og bruges som energikilde |
| Membran potentiale | Spændingen over membranen. Den er altid negativ på den cytoplasmatiske side og positiv på den extracellulære side indeni er den negative og udenom er den positiv Ønsker passiv transport at cationer ind i cellen og anioner ud af cellen |
| Elektrokemiske gradient | Kombinationen af kræfter ift. en ion. En ion diffunderer ned af dens elektrokemiske gradient og ikke koncentrationsgradienten |
| Elektrogenisk pumpe | Et transportprotein, der generer spænding over membranen. Her fx natriun-kalium-pumpen i animalia |
| Proton pumpe | Den primære elektrogeniske pumpe i planter, svampe og bakterier. Der sker en aktiv transport af H+ ud af cellen |
| Co-transport | Et transportprotein, der gør fx at H+ i planteceller er på vej ud af cellen samtidig kan hjælpe sukker, aminosyrer og andet ind i cellen. Så H+ genanvendes H+/sucrose cotransporter |
| Exocytose | En celle udskiller forskellige molekyler igennem fusion af vesikler gennem cellemembranen Et transportprotein går fra Golgi microtubulus cellemembranen, hvor den bliver inkorporeret og udskiller molekylerne |
| Endocytose | Cellen optager molekyler og partikler ved at forme nye vesikler fra cellemembranen Tre typer: Phagocytosis, pinocytosis, receptor-mediated endocytosis |
| Phagocytosis | En celle pakker en partikel ind – food vacuole, partiklen bliver fordøjet efter at food vacuole sikres af et lysosom |
| Pinocytose | Ligesom phagocytose, bare væske |
| Signalmolekyler | Dikterer aktiviteterne i en multicellulær organisme, det kan fx være hormoner, der er frigivet af kontrollerende celler |
| Kontrollerende celler | Frigiver mange signaler til modtagende celler, der har receptorer, der evner at genkende enkelte signaler. De resterende signaler passerer bare forbi. Signalerne kan resultere i gen aktivitet, proteinsyntese, transport af molekyler, metaboliske aktiviteter, bevægelse, deling, apoptosis mm. |
| Modtagende celle (Target celler) | Modtager signaler vha. receptorer fra kontrollerende celler |
| Signalvej | Et signalmolekyle trigger en cellulær vej, der resulterer i et svar i den modtagende celle. Det er steppende fra signalmolekylet til svar der er signalvejen. Gør at en celle kan vokse, udvikle, reproducere mm. Reception transduktion svar |
| Homeostasis | Vedligeholde det indre miljø indenfor en variabel grænse |
| Cellesignalering | Kommunikationen mellem celler gennem signalvejen |
| 1) Direkte kontakt i cellesignalering | Omkringliggende celler har direkte kanaler (gap junctions eller plasmodesmata i planter), der linker cytoplasmaerne sammen. Således kan små molekyler og ioner kan udveksles. Deres primære formål er at synkronisere metaboliske aktiviteter eller eklektiske signaler i fx muskler Det kan også være celle-celle-genkendelse |
| 2) Lokal signalering | En celle frigiver et signalmolekyle, der diffunderer gennem det extracellulære væske og resulterer i et svar i en target-celle. Signalet er lokalt, så signalmolekylet hedder lokal regulator |
| 3) Langdistance signalering | En kontrollerende celle udskiller et lang-distance signal, hormon, hvilket producerer et svar i en target-celle, der ikke nødvendigvis er ens med den kontrollerende celles signal. Denne proces ses oftes |
| Paracrine regulation | Sker ved lokalsignalering, og er selve signalprocessen, hvor signalmolekylet, lokal regulator, aktiveres. |
| Autocrin regulation | Hvis den lokale regulator reagerer på den samme celle, der udsendte signalet |
| Første messenger | Et hormon typisk |
| Anden messenger | Den ukendte cellulære faktor. Aktiverer proteinkinase ved at tilføje fosfatgrupper til specifikke target-proteiner |
| Reception (G-proteiners signalveje) | Er bindingen af signalmolekyler vha. en specifik receptor fra en target-celle Target-celler har receptorer, der er specifikke til signalmolekylerne |
| Receptor - Polære signalmolekyler | Receptor for polære signalmolekyler er en del af cellemembranen med et bindede side for signalmolekylet |
| Receptor – upolære signalmolekyler | Receptorer for upolære signalmolekyler findes indeni cellen. De upolære signalmolekyler passerer frit gennem cellemembranen og interagerer med receptorerne indeni cellen |
| Transduktion (G-proteiners signalvej) | Processen hvor man ændrer signalet til den passende form således der kan ske et cellulært svar. Signalet bindes og aktiverer receptoren, ændrer sin form der så starter tranduktionen. Der sker typisk en kaskade af reaktioner (signalkaskade) |
| Response (G-proteiners signalveje) | Til sidst kommet svaret, det transducerede signal resulterer i et cellulær svar |
| Celle-kommunikations system | Der er tre komponenter: 1) det ekstracellulære signalmolekyle frigivet af kontrollerende celler, 2) overflade receptorer på target-celler, der modtager signaler, 3) det indre svar som signalvejen trigger, når receptorerne bindes til et signal |
| Polære signalmolekyler | Hormoner og neutransmitter |
| Overfladereceptor | Er glykoproteiner, integral membranproteiner |
| Proteinkinase | Signalet er videresendt indeni cellen af proteinkinase, som er et enzym, der overfører en phosphate-gruppe fra ATP til en eller flere sites på bestemte proteiner. Er kun aktivt, når en ydrereceptor bindes til et signalmolekyle - spiller sammen med protein phosphatase Opfører sig ofte som kædekatalysator for fx phosohorlylation. Spiller vigtig rolle i det cellulære svar – |
| Fosforylations kaskader | Protein kinaser katalyserer disse kaskader, således et signal kan nå til vejs ende. |
| Proteinfosfatase | Vigtig for protein kinases signal transduction i signalvejen. Går ind og fjerner en fosfatgruppe fra target-proteinet. Er næsten hele tiden aktivt |
| Amplifikation | En øgning af størrelsesorden af hvert step i signaltransduktion signalcej Opstår fordi mange af proteinerne, der har individuelle trin (fx proteinkinase) er enzymer |
| Receptor tyrosinkinase | En stor gruppe overfladereceptor, har egen proteinkinase aktivitet på den cytoplasmatiske ende af proteinet. Ved at binde et signalmolekyle hertil starte det indbygget proteinkinase, der resulterer i aktivering af receptoren. Receptoren starter hermed en signalkaskade, der ender ud i det cellulære svar |
| G-protein-coupled receptor | En anden stor overfladereceptor, der svarer til et signal ved at aktivere et indre membranprotein, G-protein (tæt forbundet med den cytoplasmatiske ende af receptoren) GDP, GTP |
| Molekylær switch | Et G-protein, der er tilknyttet first messenger. Det kan skifte mellem en inaktiv form med GDP tilknyttet og en aktiv form hvor det er GTP tilknyttet i stedet. |
| Effektor | Enzym, der aktiveres når GTP-bundne units fra G-proteinet falder af og binder sig til cellemembranen. Effektoren generer efterfølgende en eller flere indre, nonprotein signalmolekyler (seconde messenger) |
| CAMP | Cyklisk AMP, en seconde messenger som et relativt lillevandopløseligt molekyle fra ATP. Kan diffundere gennem cytoplasma og aktivere proteinkinase ved at tilføje fosfatgrupper til target-protein. Effektoren er enzymet adenylyl cyclase. Der findes og IP3 og DAG |
| IP3/DAG | Også seconde messengers, hvor enzymet phospholipase C er effektoren. Både IP3/DAG og cAMP kontrollerer signalvejen. Er utrolig vigtig med ordentlig funktion, da en reduktion i signalvejen kan resultere i sygdomme |
| MAP kinaser | Mitogen-activated protein kinases, tre enzymer der aktiveres af Ras (G-protein). Den sidste MAP-kinase, der aktiveres får adgang til kernen og fosfolyere andre proteiner, der kan ændre udtykket af specifikke gener i fx celledeling (mitogen = kontrollerer celledeling) |
| Ras-protein | Et G-protein, der spiller sammen med MAP-kinaser samt tyrosinekinaser, der kan forsage genregulationer |
| Steroidhormon receptor | Er typiske kontrol proteiner, der kan tænde og slukke for specifikke gener, når de er aktiveret af bindende signalmolekyler. Er små, upolære molekyler. Har to store hoveddomæner: 1) genkende og binde specifikke steroidhormon, 2) domænet interagerer med områder af target-gener, der kontrollerer genudtrykkelse |
| Cross-talk | Et koncept hvor fx to seconde messengers signalveje kommunikerer. Resulterer fx i modifikationer af cellulær respons kontrolleret af signalvejen |
| Celledeling | Involverer uddeling af identisk, genetisk materiale – DNA – til to søstreceller |
| Cellecyklus | M-fase (mitose og cytokinese), interfase; G1, S-fase, G2 |
| Interfase | G1: Cellen vokser S-fase: fortsætter med at vokse og kopier kromosomer G2: Vokser mere som den forbereder sig til celledeling G1S-faseG2 M Under interfasen in animalia, duplikeres centrosomerne, så der formes to – forbliver tæt på kernen |
| Kromosomer | Hvert eukaryotisk kromosom består af et lang, lineært DNA-molekyle samt tilknyttet proteiner |
| Tilknyttet proteiner | Tilknyttet til DNA, vedligeholder strukturen og kontrollerer aktiviteten af genet |
| Kromatin | Er hele komplekset, så DNA og proteinerne, der tilsammen udgøre kromatin og er kromosom |
| Somatiske celler | Alle celler undtagen de reproduktive. Vi har 46 |
| Gameter | Reproduktive celler, 23 kromosomer |
| Søster kromatid | Hvert duplikeret kromosom består af to søster kromatider, som er tilsluttet identiske kopier af det originale kromosom. Et tilsluttet af cohesion |
| Cohesion | Et komplekst protein, der tilslutter søster kromatiderne sammen |
| Centromer | Hvert søster kromatid har en centromer, lavet af gentagne sekvenser i det kromosomale DNA, hvor kromatiden er hæftet til det andet søster kromatid |
| Metafase plade | En imaginær plade, hvor centrosomerne fra alle de duplikeret kromosomer er er lige imellem spindels to poler. Sker i metafasen |
| Mitose | Celledeling i kernen: Profase promethafasemetafaseanafasetelofase cytokinese |
| Profase | Kromatinfibrene bliver oprullet og spændte til små kromosomer Nucleoli forsvinder Hvert duplikeret kromosom træder frem som to søsterkromatider, slået sammen ved centromererne Den mitotiske spindle tager form – asters (små udgaver af microtubulus) Centrosomerne flytter sig fra hinanden |
| Prometafase | Cellekernen brydes Centrosomerne kan invadere kerneområdet Kromosomerne er mere faste Kinetochore er blevet formet ved centromeren Kinetochore-microtubulus ryster kromosomerne frem og tilbage Nonkinetochore-microtubulus interagerer med de andre fra modsatte spindle pol |
| Metafase | Centrosomerne er i hver deres ende af cellen Kromosomerne er kommet til metafase-pladen, et plan hvor der er lige langt mellem spindels to poler Kromosomernes centrosomer er ved metafase-pladen For hvert kromosom, er kinetochore fra søsterkromatidet tilknyttet en kinetochore-microtubulus fra modsatte pol |
| Anafase | Korteste stadie Cohesion proteiner bliver spaltet af enzymet separase, således de to søsterkromatider bliver separeret selvstændigt kromosom De to nye datterceller begynder at gå mod hver deres pol, mens deres kinetochore-microtubulus bliver kortere Cellen forlænges som nonkinetochore-microtubulus bliver længere |
| Telofase | To datterkerner formes i cellen Kernemembranen opstår fra fragmenterne af forældrecellens kernemembran samt det endomembrane system Nucleoli opstår Kromosomerne bliver mindre faste De tilbageværende spindle-microtubulus bliver depolymeraliseret så har mitose fundet sted |
| Cytokinese | Celledeling af cytoplasma |
| Mitotisk spindel | Starter med at dannes under profase i cytoplasma, består af fibre lavet af mikrotubuli og tilknyttede proteiner. Starter før det i centrosomerne |
| Kinetochore | En struktur lavet af proteiner som er samlet af specifikke sektioner af det kromosonale DNA ved hvert centromer |
| Bakteriel celledeling | Binary fission 1. Kromosomet replikeres, hvorefter den ene kopi flytter mod den ene side af cellen vha. actin-lignende protein 2. Replikationen fortsætter. Kopierne er ved hver deres ende, mens cellen forlænges 3. Replikationen er færdig. Cellemembranen bøjes indad af tubulin-lignende proteiner 4. Cellen deler sig fuldt |