Confused? » Read about learn, practice and the various modes

» To start learning, click login

1 / 25

[Front]

30-40% af danske børn har eller har haft atopisk dermtatitis, astma og/eller allergisk rhinokonjunktivitis 6-8% af danske børn har eller har haft fødevareallergi Hyppigste årsag til at søge læge og indlæggelse

[Back]

Hvor hyppigt er allergiske sygdomme hos børn?

Practice Known Questions

Stay up to date with your due questions

Complete 5 questions to enable practice

Exams

Exam: Test your skills

Test your skills in exam mode

Learn New Questions

Dynamic Modes

SmartIntelligent mix of all modes

CustomUse settings to weight dynamic modes

Manual Mode [BETA]

The course owner has not enabled manual mode

Specific modes

Learn with flashcards

multiple choiceMultiple choice mode

SpeakingAnswer with voice

TypingTyping only mode

Allergi og luftvejssygdomme - Leaderboard

1 user has completed this course

No users have played this course yet, be the first

Allergi og luftvejssygdomme - Details

Levels:

1) Chapter 1 View

Questions:

31 questions

🇩🇰		🇩🇰

Hvor hyppigt er allergiske sygdomme hos børn?

IgE-medierede - Straksreaktioner - anafylaktisk shock, urticaria, angioødem - Senreaktioner - astma eller eksem Ikke-IgE-medierede (cellemedieret reaktion) - kontakteksem

Hvilke typer allergi er der overordnet set?

Genetisk disposition - hvis begge forældre afficerde, da risiko på 60% Hygiejnehypotesen Multifaktoriel årsag!

Hvilke årsager ligger bag allergi hos børn?

Der er fælles genetisk baggrund for atopisk dermatitis, astma, høfeber og andre allergiske sygdomme. Mange børn får eksem og fødevareallergi tidligt i livet, har dermed risiko for udvikling af astma og høfeber senere i livet

Hvad er den allergiske march?

Børn <3-4 år med persisterende astmatiske symptomer, især ved påvirkning af flere organsystemer, samt svære persisterende enkeltmanifestationer (svær atopisk dermatit) Børn >3-4 år med persisterende astma, mistanke om fødevareallergi, allergisk rhinokonjunktivitis Penicillin- og insektallergi

Hvem skal udredes for allergi?

Hudpriktest Specifik IgE i blodet Histamin-release test Elimination Kontrolleret provokation

Hvilke undersøgelser indgår i udredning af allergi hos et barn?

Allergielimination Antihistamin Allergivaccination Sublingual immunterapi

Hvilke behandlingsmuligheder er der overordnet ses til børn med allergi?

Ses hos 15-20% af børn, hyppigst inden de fylder i år (sjældent <2 måneder gamle) Hos langt de fleste svinder symptomerne inden 16-årsalderen (75%) Giver øget risiko for udvikling af astma eller allergisk rhinokonjunktivitis senere i livet

Hvor hyppigt ses atopisk dermatitis?

Kløende udslæt - hovedsymptom Bisymptomer (>3 af nedenstående) - Debut inden 2-årsalderen - Karakteristisk lokalisation af udslæt (bøjefurer, områder med friktion, ansigt) - Nuværende kløende udslæt - Generaliseret tør hud - Atopisk sygdom hos barnets søskende og forældre

Hvad er symptomerne på atopisk dermatitis?

Indikation ved svær eksem med vedvarende behov for lokalsteroidbehandling, samt i tilfælde af ledsagende allergiske symptomer Undersøgelser - Hudpriktest/IgE-blodprøve - Eliminations- og provokationsterapi - Udelukkelse af immundefekt

Hvornår skal barnet udredes og hvilke undersøgelser skal laves?

Undgå provokerende faktorer Fugtighedscremer Lokalbehandling med kortikosteroider Immunmodulatorer (tacrolimus) Antibiotika eller antiviral behandling Antihistaminer Eliminationsdiæt Psykosocialstøtte

Hvordan skal barnet med atopisk dermatitis behandles?

Ses hos 15-20% af større børn/teenagere Symptomer - Nysen - Løbende næse og/eller tilstoppet næse - Kløe i næsen, øjne og svælg - Udtalt mundrespiration - "Allergisk hilsen"

Hvor hyppigt er allergisk rhinokonjunktivitis og hvad er symptomerne?

Ingen udredning ved milde, intermitterende symptomer forår og sommer Indiceret ved - Moderate til svære persisterende symptomer - Helårssymptomer - Behandlingsresistente symptomer - Før allergen specifik immunterapi

Hvornår skal barnet med allergisk rhinokonjunktivitis udredes?

Daginstitution og mange søskende Rygning hos forældre Lav socioøkonomisk status (dårlige boligforhold og insufficient ernæring) Drengekøn Præmaturitet Nedsat mukociliær clearance (CF og primær ciliedyskinesi) Medfødte misdannelser af hjerte og lunger Immundefekter

Hvilke faktorer giver øget risiko for luftvejsinfektioner hos børn?

Øvre - rinitis, faryngitis og tonsilitis, otitis media, sinuitis Larynx og trakea - Pseudocroup, bakteriel trakitis, epiglottitis Bronkitis Bronkiolitis Pneumoni

Hvilke typer luftvejsinfektioner findes der?

Øresmerter og feber Småbørn: urolige med opkast og diaré, irritabilitet Anamnese med øresmerter, evt forudgående infektion Otoskopi - ildrød trommehinde, frembulende og farvær af normale tegn

Hvad er symptomerne på otitis media og hvordan undersøges det?

De fleste skal behandles med smertestillende og eleveret hoved Børn <6 måneder skal altid behandles med antibiotika Børn >6 månder skal behandles hvis der er - Påvikret almentilstand - Persisterende øresmerter - Bilateral otitis media Sekretorisk otitis media skal behandles med dræn eller adenoidektomi

Hvornår skal barnet behandles med antibiotika for otitis media?

Falsk strubehoste - akut infektion i subglottisregionen i larynx Potentielt livstruende - kan give inflammation og hævelse af slimhinden og medføre luftvejsobstruktion Symptomer: gøende hoste (søløvehoste), variable grad af dyspnøe, indtrækninger Behandling: Milde tilfælde: kold luft eller koldefødevarer, opretstående stilling Svære tilfælde: Glukokortikoid, adrenalininhalation, ilt på maske, evt. intubation

Hvad er pseudocroup og hvordan behandles det?

Akut bronkitis - Inflammtion i bronkierne (trachea og større bronkier) som skyldes infektion med bordetella pertusssis Ses ved langvarige hosteanfald med maksimal ekspiration og afsluttes af dyb stridorøs inspiration (kigen) Undersøges ved PCR af nasalsekret, samt markant lymfocytose Behandling med - Makrolider (azithromycin/clarithromycin) - Vaccine mod Kighoste

Hvad er kighoste og hvordan behandles det?

Inflammation i de små bronkier i luftvejene, oftest skyldes det RS-virus og rhinovirus Symptomer: tør hoste, tiltagende vejtrækningsbesvær, ekspiratorisk hvæsen og piben, indtrækninger Undersøges ved: PCR på nasalsekret, Rtg thorax, syre-base-status Behandling: symptomatisk (fugtet ilt, sufficient væskebehandling, monitorereing af iltsat og respirationsfrekvens) Inhalation med hypertont saltvand, evt. bronkodilator. Nogle kan have brug for respirator behandling

Hvad er bronkiolitis og hvordan behandles det?

Nogle kan behandles og observeres hjemme Understøttende behandling - analgetika og ilt Antibioitka ved bakteriel pneumoni (oftest penicillin) Indlæggeslse hvis (Påvirket almentilstand, nedsat iltsaturation, store infiltrater, svær takypnøe, vejtrækningsbesvær)

Hvordan skal barnet med pneumoni behandles?

7-10% af børn i den vestlige verden

Hvor hyppigt ses astma hos børn?

Hvæsende, pibende eksspiration Hoste - især ved luftvejsinfektion Hos småbørn skyldes 80% af symptomerne deres fysiologisk forsnævrede luftrør

Hvad er symptomerne på astma?

Præmaturitet Maters rygning under og efter graviditeten (Genetisk dispoistion)

Hvad er risikofaktorerne for udvikling af astma?

Anfaldsvis åndenød med hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste (også om sommeren) Hoste eller besvære vejrtrækning ved fysisk aktivitet eller forceret ekspiration Langvarig, tør hoste, specielt om natten Nedsat fysisk aktivitet Forværring af symptomer ved eksponering for allergen

Hvornår skal der mistankes astma?

Grundig astma anamnese Småbørn: tidsforløbet Spirometri med reversibilitet og/eller Helkropspletysmografi (bodyboks) Bronkial provokation NO i udåndingsluften Allergiudredning Rtg thorax - udelukkelse af andre sygdomme Behandlingseffekt

Hvordan skal et barn udredes for astma?

1. Korttidsvirkende B2-agonister (SABA) 2. SABA + lavdosis Inhalationssteroid (alt. leukotrien-receptorantagonist (LTRA)) 3. SABA + moderatdosis Inhalationssteroid (alt. lavdosis ICS + LTRA/LABA) 4. SABA + moderatdosis inhalationssteroid + LTRA/LABA 5. Specialistopgave

Hvordan behandles for astma?

Ilt ved sat <95% Inhalation af B2-agonist højdosis via forstøver/spacer Systemisk steroid behandling IV. magnesiumsulfat og B2-agonist - anvendes sjældent kun ved manglende respons på ovenstående Antibiotika ved tegn til infektion Respirator ved manglende respons på ovenstående

Hvordan behandles akut astmatisk anfald?

Hvornår skal medicinen tages? - fast eller ved anfald? Hvordan skal medicinen tages? - inhalationsteknik Hvilken effekt har de enkelte medikamenter? Hyppighed og maksdosis af medicinen? Hvordan skal de forholde sig ved forværring af astma?

Hvad skal indgå i oplæring af forældre og barn med astma?

Der bør kun være lette epidsoder med astma - Kun lette symptomer et par gange om ugen - Akut medicin har straks god effekt - Vågner (næsten) aldrig pga. astma - Lungefunktion normal - Peak-flow varierer <10-15%

Hvad er god astmakontrol?

For at undgå dannelse af svamp i munden

Hvorfor skal barnet huske at skylle munden efter brug af astmamedicin (især de forebyggende)?