SEARCH
You are in browse mode. You must login to use MEMORY

   Log in to start

Reumatologiske sygdomme hos børn


🇩🇰
In Danish
Created:


Public
Created by:
Sebastian Storm


0 / 5  (0 ratings)



» To start learning, click login

1 / 22

[Front]


Hvad er reaktiv artrit?
[Back]


Reaktive artritter er hyppigste årsag til forbigående ledhævelse hos børn efter ekstra-artikulær infektion i eks. Tarm, Hud, Øvre luftveje (oftest) Eks.: - Coxitis simplex - Septisk artrit

Practice Known Questions

Stay up to date with your due questions

Complete 5 questions to enable practice

Exams

Exam: Test your skills

Test your skills in exam mode

Learn New Questions

Dynamic Modes

SmartIntelligent mix of all modes
CustomUse settings to weight dynamic modes

Manual Mode [BETA]

The course owner has not enabled manual mode
Specific modes

Learn with flashcards
multiple choiceMultiple choice mode
SpeakingAnswer with voice
TypingTyping only mode

Reumatologiske sygdomme hos børn - Leaderboard

1 user has completed this course

No users have played this course yet, be the first


Reumatologiske sygdomme hos børn - Details

Levels:

Questions:

22 questions
🇩🇰🇩🇰
Hvad er reaktiv artrit?
Reaktive artritter er hyppigste årsag til forbigående ledhævelse hos børn efter ekstra-artikulær infektion i eks. Tarm, Hud, Øvre luftveje (oftest) Eks.: - Coxitis simplex - Septisk artrit
Hvad er cositix simplex og hvordan ses det?
Akut indsættende monoartrit i hofteleddet - Typisk forudgået af viral infektion, evt. traume Symp.: Pludselig indsættende ledhævelse og/eller -smerter - Hofte eller knæ – typisk - Smerter ved bevægelse, Benet er let flekteret, udadroteret og abduceret, Bevægeindskrænkning - Afebril og relativt upåvirket
Hvordan diagnosticeres coxitis simplex og hvordan behandles det?
Anamnese og objektive fund - Forudgående øvre luftvejsinfektion (alternativt tarminfektion), Monoartrit, Upåvirket barn Typisk normale leukocytter og CRP Billeddiagnostik er ofte uspecifik Ofte spontan remission efter 1-3 uger - Behandles med NSAID
Hvad er septisk artrit?
Akut opstået monoartit med infektion i ledhulen - Sjældent, typisk børn <2 år Skyldes hæmatogen spredning fra et andet infektionssted - Eks. sår eller inficerede hudlæsioner Årsager - ofte Staf. Aureus, alt. GBS, Kingella kingae eller streptokokker
Hvilke symptomer ses ved septisk artrit?
Akut påvirket barn Oftest monoartrit, ofte hofte – varmt, rødt og smertefuldt, evt. udstråling til knæ Febrilia Hoften holdes flekteret, udadroteret og abduceret - Pseudoparalyse – holder eks. benet helt stille - Græder ved forsøg på at bevæge leddet
Hvordan diagnosticeres septisk artrit og hvordan behandles det?
Ledpunktur med aspiration af ledvæske – definitive diagnose - Sendes til akut mikroskopi og dyrkning Biokemi:Forhøjede leukocytter og CRP Billeddiagnostik: RU kan evt. vise øgning af ledspalten Behandles med AB og NSAID samt evt. kirurgisk drænage
Hvad er JIA?
Børnegigt; Udelukkelsesdiagnose med ukendt årsag til forskellige typer af gigt hos børn <16 år Paraplydiagnose der dækker over flere subtyper - Oligoartrit - Polyartikulær RF neg./pos. - Systemisk - Psoriarisartrit - Entesitis-relateret artrit
Hvor hyppigt er JIA og hvem ses det hyppigst hos?
Ca. 10-20:100.000 Debutalder typisk 1-10 år - Afhænger af typen - Definitorisk <16 år Overvægt af piger - Systemisk- og psoriasisartrit dog 1:1 dreng/pige ratio
Hvilke generelle symptomer kan ses ved JIA?
Karakteristisk ses ledsmerter, der er mest udtalt om morgenen eller efter hvile - Kan være mono-, oligo- eller polyartikulær Mindre børn debuterer ofte med - Halten - Nedsat lyst til fysisk aktivitet - Smerteklager – kan være uspecifikke
Systemisk JIA debuterer oftest med...? (indgår også i diagnostiske kriterier)
Springende feber (på én dag fra afebril til >39℃) med varighed >2 uger (obligat) Mindst én af: - Flygtigt udslæt - Atralgier eller artrit - Generel adenitis - Hepato-/splenomegali - Serositis
Hvordan stilles diagnosen JIA?
Udelukkelsesdiagnose - Artritis >6 uger - Alder <16 år - Andre årsager til artrit er udelukket Overordnet inddeling afhænger primært af antallet af led afficeret Biokemi kan vise normal/let forhøjet CRP og SR, IgM-neg. (oftest) samt ANA pos. hos 50-70% (primært oligoartrit JIA)
Ved systemisk JIA ses anderledes biokemi end ved de øvrige JIA...
SR og CRP – meget høje Ferritin – forhøjet Anæmi, Trombocytose, Leukotytose (neutrofil) ANA neg.
Generelle behandling af JIA omfatter...?
NSAID - Ofte initielle behandling, da diagnosen kræver artrit i >6 uger Glukokortikoidinjektioner - Ved mono- eller oligoartrit Methotrexat og evt. TNF-alfa hæmmer - Ved polyartrit Systemisk glukokortikoid - ved systemisk JIA og polyartrit Fysioterapi
Hvilke komplikationer kan ses til JIA?
Kæbeledsartrit, 30-60% → kan forårsage lille kæbe og behov for specialtandlæge Kronisk ant. uveitis, 15% → 25% udvikler katarakt Makrofag-aktiverende syndrom, 5-7% med Systemisk JIA→ potentielt livstruende pga. DIC og multiorgansvigt
Hvad er Henoch-Schönleins purpura?
Vaskulitis der overvejende afficerer små blodkar Primært hos 3-10 årige i vinterperioden efter øvre luftvejsinfektion Årsagen er ukendt men formodes genetisk disposition med udsættelse for specifikt antigen - Dannes IgA-immunkomlpekser og aktivering af komplementsystemet → vaskulitis
Hvordan stilles diagnosen Henoch-Schönleins purpura?
Hududslæt (debut hos 50%) samt ≥1 af følgende - Artritis/artralgi - 70% - Abdominalsmerter - 75% - Nyrepåvirkning - 50% - Karakteristisk histologi med IgA aflejring Ingen biokemiske diagnostiske blodprøver - Forhøjet SR, CRP, leukocytter og ferritin + normale trombocytter og koagulationsfaktorer
Hvordan behandles Henoch-Schönleins purpura og hvad er prognosen?
Smertestillende med paracetamol og NSAID - Evt. prednisolon ved udtalt abdominalia Artritis og hududslæt → typisk selvlimiterende efter 2-4 - Sjældent persisterende ledgener Lille gruppe får kronisk nyreinsufficiens
Hvad er Kawasakis sygdom?
Vaskulitis der overvejende påvirker mellemstore arterie - Koronararterierne er afficerede hos 1/3 <6 uger fra debut Afficerer især mindre børn - 6 mdr. – 5 årige – 80% Infektiøst betinget immunologisk hyperreaktion hos genetisk disponeret person
Hvilke symptomer/diagnostiske kriterier indgår i Kawasakis sygdom?
Feber ≥5 dage samt 4 af nedenstående: - Bilat. konjunktival injektion, uden pus - Orale slimhindeforandringer - laklæber, jorbærtunge - Hånd- og fodforandringer - erytem, hævelse, afskalning - Udslæt - polymorft trunkalt, også i bleområdet - Cervikal lymfeadenopati
Hvornår skal man mistænke Kawasakis sygdom?
Feber med temp ≥ 38,5℃ i >7 dage, hvor diagnosen ikke er oplagt trods grundig klinisk undersøgelse og initiabel lab.-undersøgelser
Hvilke parakliniske fund kan man se ved Kawasakis sygdom?
Biokemi - Initielt – leukocytose (neutrofil) og CRP forhøjelse - Senere – trombocytose EKKO -Coronar-aneurismer - ved længerevarende sygdom
Hvordan behandles Kawasakis sygdom?
Immunglobuliner i.v. - Reducerer betydeligt risiko for coronar aneurismer; Især hvis opstartet <10 dage fra debut ASA - Hjertemagnyl - Reducerer tromboserisiko - Gives indtil trombocyttal og CRP er normaliseret Evt. glukokortikoider og TNF-alfa inhibitor, hvis manglende effekt