| Signalmolekyler | Dikterer aktiviteterne i en multicellulær organisme, det kan fx være hormoner, der er frigivet af kontrollerende celler |
| Kontrollerende celler | Frigiver mange signaler til modtagende celler, der har receptorer, der evner at genkende enkelte signaler. De resterende signaler passerer bare forbi. Signalerne kan resultere i gen aktivitet, proteinsyntese, transport af molekyler, metaboliske aktiviteter, bevægelse, deling, apoptosis mm. |
| Modtagende celle (Target celler) | Modtager signaler vha. receptorer fra kontrollerende celler |
| Signalvej | Et signalmolekyle trigger en cellulær vej, der resulterer i et svar i den modtagende celle. Det er steppende fra signalmolekylet til svar der er signalvejen. Gør at en celle kan vokse, udvikle, reproducere mm.
Reception transduktion svar |
| Homeostasis | Vedligeholde det indre miljø indenfor en variabel grænse |
| Cellesignalering | Kommunikationen mellem celler gennem signalvejen |
| 1) Direkte kontakt i cellesignalering | Omkringliggende celler har direkte kanaler (gap junctions eller plasmodesmata i planter), der linker cytoplasmaerne sammen. Således kan små molekyler og ioner kan udveksles. Deres primære formål er at synkronisere metaboliske aktiviteter eller eklektiske signaler i fx muskler
Det kan også være celle-celle-genkendelse |
| 2) Lokal signalering | En celle frigiver et signalmolekyle, der diffunderer gennem det extracellulære væske og resulterer i et svar i en target-celle. Signalet er lokalt, så signalmolekylet hedder lokal regulator |
| 3) Langdistance signalering | En kontrollerende celle udskiller et lang-distance signal, hormon, hvilket producerer et svar i en target-celle, der ikke nødvendigvis er ens med den kontrollerende celles signal. Denne proces ses oftes |
| Paracrine regulation | Sker ved lokalsignalering, og er selve signalprocessen, hvor signalmolekylet, lokal regulator, aktiveres. |
| Autocrin regulation | Hvis den lokale regulator reagerer på den samme celle, der udsendte signalet |
| Første messenger | Et hormon typisk |
| Anden messenger | Den ukendte cellulære faktor. Aktiverer proteinkinase ved at tilføje fosfatgrupper til specifikke target-proteiner |
| Reception (G-proteiners signalveje) | Er bindingen af signalmolekyler vha. en specifik receptor fra en target-celle
Target-celler har receptorer, der er specifikke til signalmolekylerne |
| Receptor - Polære signalmolekyler | Receptor for polære signalmolekyler er en del af cellemembranen med et bindede side for signalmolekylet |
| Receptor – upolære signalmolekyler | Receptorer for upolære signalmolekyler findes indeni cellen. De upolære signalmolekyler passerer frit gennem cellemembranen og interagerer med receptorerne indeni cellen |
| Transduktion (G-proteiners signalvej) | Processen hvor man ændrer signalet til den passende form således der kan ske et cellulært svar. Signalet bindes og aktiverer receptoren, ændrer sin form der så starter tranduktionen. Der sker typisk en kaskade af reaktioner (signalkaskade) |
| Response (G-proteiners signalveje) | Til sidst kommet svaret, det transducerede signal resulterer i et cellulær svar |
| Celle-kommunikations system | Der er tre komponenter: 1) det ekstracellulære signalmolekyle frigivet af kontrollerende celler, 2) overflade receptorer på target-celler, der modtager signaler, 3) det indre svar som signalvejen trigger, når receptorerne bindes til et signal |
| Polære signalmolekyler | Hormoner og neutransmitter |
| Overfladereceptor | Er glykoproteiner, integral membranproteiner |
| Proteinkinase | Signalet er videresendt indeni cellen af proteinkinase, som er et enzym, der overfører en phosphate-gruppe fra ATP til en eller flere sites på bestemte proteiner.
Er kun aktivt, når en ydrereceptor bindes til et signalmolekyle - spiller sammen med protein phosphatase
Opfører sig ofte som kædekatalysator for fx phosohorlylation. Spiller vigtig rolle i det cellulære svar – |
| Fosforylations kaskader | Protein kinaser katalyserer disse kaskader, således et signal kan nå til vejs ende. |
| Proteinfosfatase | Vigtig for protein kinases signal transduction i signalvejen. Går ind og fjerner en fosfatgruppe fra target-proteinet. Er næsten hele tiden aktivt |
| Amplifikation | En øgning af størrelsesorden af hvert step i signaltransduktion signalcej Opstår fordi mange af proteinerne, der har individuelle trin (fx proteinkinase) er enzymer |
| Receptor tyrosinkinase | En stor gruppe overfladereceptor, har egen proteinkinase aktivitet på den cytoplasmatiske ende af proteinet. Ved at binde et signalmolekyle hertil starte det indbygget proteinkinase, der resulterer i aktivering af receptoren. Receptoren starter hermed en signalkaskade, der ender ud i det cellulære svar |
| G-protein-coupled receptor | En anden stor overfladereceptor, der svarer til et signal ved at aktivere et indre membranprotein, G-protein (tæt forbundet med den cytoplasmatiske ende af receptoren) GDP, GTP |
| Molekylær switch | Et G-protein, der er tilknyttet first messenger. Det kan skifte mellem en inaktiv form med GDP tilknyttet og en aktiv form hvor det er GTP tilknyttet i stedet. |
| Effektor | Enzym, der aktiveres når GTP-bundne units fra G-proteinet falder af og binder sig til cellemembranen. Effektoren generer efterfølgende en eller flere indre, nonprotein signalmolekyler (seconde messenger) |
| cAMP | Cyklisk AMP, en seconde messenger som et relativt lillevandopløseligt molekyle fra ATP. Kan diffundere gennem cytoplasma og aktivere proteinkinase ved at tilføje fosfatgrupper til target-protein. Effektoren er enzymet adenylyl cyclase. Der findes og IP3 og DAG |
| IP3/DAG | Også seconde messengers, hvor enzymet phospholipase C er effektoren. Både IP3/DAG og cAMP kontrollerer signalvejen. Er utrolig vigtig med ordentlig funktion, da en reduktion i signalvejen kan resultere i sygdomme |
| MAP kinaser | Mitogen-activated protein kinases, tre enzymer der aktiveres af Ras (G-protein). Den sidste MAP-kinase, der aktiveres får adgang til kernen og fosfolyere andre proteiner, der kan ændre udtykket af specifikke gener i fx celledeling
(mitogen = kontrollerer celledeling) |
| Ras-protein | Et G-protein, der spiller sammen med MAP-kinaser samt tyrosinekinaser, der kan forsage genregulationer |
| Steroidhormon receptor | Er typiske kontrol proteiner, der kan tænde og slukke for specifikke gener, når de er aktiveret af bindende signalmolekyler. Er små, upolære molekyler. Har to store hoveddomæner: 1) genkende og binde specifikke steroidhormon, 2) domænet interagerer med områder af target-gener, der kontrollerer genudtrykkelse |
| Cross-talk | Et koncept hvor fx to seconde messengers signalveje kommunikerer. Resulterer fx i modifikationer af cellulær respons kontrolleret af signalvejen |
