| Gastroenteritis | Hvilken gastrointestinelle tilstand er hyppigste årsag til barnedød på verdensplan? |
| Gastroøsofagal refluks
Pylorusstenose | Gylpen og opkastninger ses ved mange GI-sygdomme, hvilke ses det hyppigst ved? |
| Afhænger af alderen
Spædbørn: manglende vægtstigning, gylpen ledsaget af smerter og/eller blod,
Småbørn: smerter med uspecifik lokalisation
Større børn: Sure opstød og halsbrand | Hvilke symptomer ses ved gastro-øsofagal-refluks sygdom? |
| Hyppig relaksation af distale øsofagussfinkter
Manglende udvikling af muskulaturen i sfinkterområdet
Sekundært til fødevareallergi hos spædbørn (komælksallergi)
Glidende hiatushernie | Hvilke årsager er der til gastro-øsofagal-refluks? |
| Ukomplicerede tilfælde skal ikke udredes
Spædbørn: eleveret hovedgærde efter måltider og evt. fortykningsmiddel
24-timers måling af pH og evt. impedansmåling
Undersøge for komælksallergi
Udrede for Helicobacter pylori
Rtg thorax for at udelukke strukturelle abnormiteter | Hvordan diagnosticeres børn med gastro-øsofagal refluks? |
| PPI
evt. Eradikationskur
Fundoplikation (fundus snøres om den distale del af øsofagus ved sfinkterområdet) | Hvordan behandles gastro-øsofagal refluks? |
| Fortykkelse af muskulaturen ved pylorus der medfører obstruktion af ventrikeltømning
Symptomer
- Eksplosive opkastninger - ikke galdefarvede
- Konstant sult
- Suboptimal vægtøgning eller vægttab | Hvad er pylrousstenose, hvordan ses det klinisk? |
| Anamnese med eksplosive opkastninger
Forsøg med "prøvemåltid" - ventrikel peristaltik
Olivenstor "tumor" ved pylorusområdet
UL/Rtg Abdomen
Evt. hypokloræmisk alkalose ved sen opdagelse
Korrektion af dehydratio og elektrolytforstyrrelser
Pyloromyotomi - spaltning af pylorusmuskulaturen | Hvordan diagnosticeres og behandles pylorusstenose? |
| Appendicit
Invagination
Meckels divertikel
Volvulus | Hvad er de hyppigste årsager til akutte mavesmerter hos børn? |
| Hyppigst i 3-15 årsalderen
Enkelte opkastninger
Abdominalsmerter - starter centralt og bevæger sig mod højre fossa
Barnet går sammenbøjet
Evt. defense | Hvem ses appendicit hyppigst hos og hvad er de klassiske symptomer? |
| Klinisk diagnose, vurderet med timers interval
evt. billeddiagnostik - udelukke andre tilstande
Diagnostisk laparoskopi
Evt. Antibiotika iv. og stabiliering inden operation | Hvordan stille diagnosen appedicitis, og hvordan behandles denne? |
| Teleskopering af et proksimalt tarmsegment ind i et mere distalt segment og involvere hyppigt ileocækalstedet
Svære, intermitterende, kolig-agtige smerter, opkastninger, palpabel langstrakt udfyldning i højre side af abdomen, ildelugtende afføring, abdominal distension og shock
Væskebehandling iv.
Kirurgisk resektion
Colonindhældning | Hvad er invagination og hvordan behandles det? |
| Rest af ductus omfaloentericus i ileum, der kan indeholde ventrikelslimhinde eller pancreasvæv
De fleste er asymptomatiske
Kan give invagination, volvulus eller divertikulitis
Behandling er kirurgisk resektion | Hvad er Meckels divertikel og hvordan behandles det? |
| I fostertilværelsen, skyldes manglende fiksering af tyndtarmen
Symptomer: kraftige mavesmerter og opkastninger, blodig afføring, hurtig udvikling af cirkulatorisk shock inden for få timer
Volvulus hyperakut årsag til operation med resektion eller korrektion af tarmen | Hvornår sker malrotation og hvordan behandles det? |
| Virusinfektioner: Rotavirus, noro-, sapo-, adeno- og astrovirus
Bakterielle infektioner: Campylobacter jejuni, shigella, salmonella, e. coli, giardia | Hvilke årsager er der til gastroenteritis? |
| Viral: kortvarig, selvlimiterende diaré efter nogle dage
Bakteriel (afhænger af bakterien)
Mavesmerter
Ændret afføringsmønster (konsistens og hyppighed)
Opkastning, kvalme
Feber | Hvordan er symptomerne ved viral og bakteriel gastroenteritis? |
| Anamnese med information om varighed, AT, feber, vægttab, input og output af væske
Et barn der spiser og drikker fint, samt har våde bleer har begrænset dehydrering
Sløvhed, irritabilitet og slaphed?
Hjerteaktion, kapillærerespons og perifer pulsfyldning (hypovolæmi)
Hudturgor og tåreproduktion
Biokemi (hypoton-, normoton-, og hyperton dehydrering) | Hvilke faktorer indgår i bestemmelsen af graden af dehydrering? |
| Vurdering af dehydreringsgrad
Afføringsprøver
Blodprøver (hæmatologi, infektionstal, væsketal, blodsukker, SB-status, laktat, bloddyrkning ved sepsis) | Hvordan udredes for gastroenteritis? |
| Genopretning af væskebalancen - p.o. eller iv.
Korrektion af Na og andre elektrolytter
Antibiotika (shigella, giardia og kolera)
(Probiotika)
(Antiemetika) | Hvordan behandles gastroenteritis? |
| Toddlers diaré
Gastroenteritis
Laktoseintolerans/komælskallergi
Cøliaki | Hvilke tarmsygdomme kan give kronsik diaré? |
| Diaré og samtidig dårlig trivsel og/eller specifikke mangelssymptomer | Ved hvilke symptomer skal man mistænke malabsorption? |
| Objektiv undersøgelse
Vækstkurver
Blodprøver (hæmatologi, albumin, ferritin, SR, levertal, cøliakiserologi)
Svedtest - CF
Afføringsundersøgelse for parasitter
Evt. elimination af mælk | Hvilke undersøgelser tages ved mistanke om malabsorption? |
| Enterotoksisk immunologisk respons overfor glykoproteinet gliadin i gluten (ses i hvede, ryg og byg)
Øget risiko ved førstegradsslægtninge og blandt børn med autoimmune sygdomme (DM)
<9 måneder: svær diaré, opkastning og dårlig trivsel
1-2 år: afføringsændring, dårlig trivsel og appetit, udspilet abdomen, flade nates, træthed
Større børn: Mildere GI-symptomer eller ekstra-intestinale (reduceret højdevækst, pubertas tarda, anæmi eller rakitits) | Hvad er årsagen til cøliaki og hvilke symptomer ses i de forskellige aldersgrupper? |
| Endoskopi - atrofisk slimhinde i proximale del af tyndtarmen grundet destruktion af villi
Blodprøver - antistoffer mod transglutaminase og endomysium (skal måles under sikkert indtag af gluten!)
HLA-type bestemmelse
Glutenfri diæt resten af livet (diætist)!! | Hvordan diagnosticeres cøliaki og hvordan behandles det? |
| Anamnese med langvarig diaré og dårlig trivsel, hyppigst i 1-årsalderen
Elimination af komælk i 2-4 uger for at se om der opstår remission af sygdommen, og om der igen opstår symptomer ved reintroduktion
Evt. biospi for at udelukke cøliaki
Mælkefri diæt - vejledning fra diætist for at undgå mangelsymptomer | Hvordan diagnosticeres og behandles komælksallergi? |
| Symptomer ved indtag af mælk: diaré, mavesmerter, flatulens og oppustethed
Svind af symptomer ved laktosefattig diæt
Gentest for at se om der disposition for laktoseintolerans
Laktosefattig kost
Evt. kapsler med laktaseenzym | Hvordan diagnosticeres og behandles laktoseintolerans? |
| Colitis ulcerosa - Diaré med tilblanding af blod og slim
- Tenesmi og kolikagtige mavesmerter
- Erythema nodosum og artritis
Mb. Crohns - Der kan være normal afføring/diaré
- Træthed og vægttab
- Rektal blødning
- Nedsat højdevækst og forsinket pubertet (anorexia nervosa) | Hvordan adskilles colitis ulcerosa og mb. crohn fra hinanden ift. symptomer? |
| F-calprotektin
Akutfasereaktanter (forhøjede)
Jernmangelanæmi
Albumin (lav)
Tarmvægsbiopsi - påvisning af forandringer
MR/CT/UL | Hvilke undersøgelser laves ved mistanke om inflammatorisk tarmsygdom? |
| Ernæringsterapi (100% flydende kost - Mb. Crohns)
Glukokortikoider
Immunmodulerende (azatioprin, mesalazin og MTX)
Immunologisk (TNF-afla ved Crohns)
Kirurgisk resektion | Hvordan behandles inflammatorisk tarmsygdom |
| ROM-III kriterier (mindst 2 i 8 uger)
- <Tre afføringer ugentligt
- Fækalinkontinens mindst 1 gang ugentligt
- Anamnese med ekstrem tilbageholdelse af afføring
- Anamnese med smertefulde eller hårde afføringer
- Anamnese med periodevis kvittering af meget store mængder fæces
- Fæces i rectum eller papable knogle i venstre side af abdomen | Hvad er de diagnostiske kriterier for obstipation? |
| Akut febersygdom med væskeunderskud
Indtag af obstiperende medicin (morfika og andre)
I relation til overfladisk analfissur
Mb. Hirschprung
Psykosociale årsager | Hvilke årsager ses til obstipation? |
| Øget væske- og fiberindag
Blødgørende laksantia (movicol/laktulose)
Tarmstimulerende laksantia (laxoberal)
Gives udtømningsdosis og dernæst vedligeholdelsesdosis i mindst 2 måneder for at undgå recidiv | Hvordan behandles obstipation? |
| Autosomal recessiv sygdom der afficerer flere organer
3% af den danske befolkning af anlæg for cystisk fibrose
Forventet levealder er 60 år | Hvad er cystisk fibrose? |
| Svedtest - måling af Na og Cl
Gentest - CFTR-mutation, Delta-F508-mutation (de hyppigste)
Rtg thorax
Biopsi | Hvordan undersøges for cystisk fibrose? |
| Ingen kurativ behandling - kræver dog tværfaglig indsats
Formålet er at hæmme progression af sygdommen og sikre sufficient ernæring og vækst | Hvordan behandles cystisk fibrose? |
| IUGR og ekstrem præmaturitet
Utilstrækkeligt indtag af føde
Gastro-øsofagal refluks
Primær ernæringsterapi
Sub-totalt tarmsvigt | Hvilke indikationer er der for ernæringsterapi? |
| Optimering af almindelige kost
Supplering af den almindelige kost
Sondeernæring (nasogastrisk og PEG-sonde)
iv. ernæring | Hvordan gives ernæringsterapi? |
